Sød adventsgave: Opskrift på Støvede hindbærkugler

Støvede hindbærkugler

Med ønsket om en glædelig jul får I hermed en lille adventsgave i form af opskriften på de nemmeste hindbærkugler, som vil skabe glæde hos alle store som små.

Hindbærkugler

Ca. 25 stk

200 g marcipan

1 tsk hindbærekstrakt

rød konditorfarve

hindbærstøv, pynt

Ælt marcipan med hindbærekstrakt og lidt rød farve. Rul marcipanen til kugler og vend dem i hindbærstøv. Server dem straks. Du kan sagtens lave hindbærmarcipanen i forvejen og blot rulle dem i hindbærstøv, lige inden, at de skal serveres.

TIP: Du kan få frysetørret hindbær i supermarkedet. Blend det evt. til hindbærstøv.