TEAMBUILDING

teambuilding_1200x470

Vi afholder kurser i gastronomisk teambuilding under temaet ”Samarbejde & Kommunikation”. Igennem de seneste år har vi haft stor succes med at arrangere gastronomisk teambuilding for ledere og medarbejdere i virksomheder eller i forbindelse med et firmaarrangement eller en konstruktiv og intens afdelingsdag.

Gastronomisk teambuilding er for alle som ønsker en sjov, inspirerende og uformel aften sammen med kolleger og medarbejdere. Vi indleder med et oplæg, om det at kunne samarbejde og kommunikere på arbejdspladsen og laver erhvervsparalleller til arbejdet i et storkøkken. Derefter skal I selv kreere og style en 4-retters menu med assistance af vores kokke.

Kurset gastronomisk teambuilding lægger vægt på en anderledes anvendelse af dagligdagens råvarer samt introduktion og fif om nye madlavningsteknikker. Interne deadlines, præsentationsevner, timing af mad med videre bliver vurderet undervejs, og I får til sidst en uformel og sjov feedback på jeres samarbejdsevner i køkkenet. MAD & MERE afholder gastronomisk teambuilding i vores spændende lokaler i indre København ved Kongens Have mellem Nørreport og Østerport station.

Gastronomisk teambuilding
Print samlet oplæg (pdf)

Forslag til tider og menu
Se arrangementforslag (pdf)

Firmaarbejdsdag på Davrup Hovedgaard
Se programforslag (pdf)